Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger på mine kurser, og tak for det! Et af ønskerne har været, om jeg kunne lave nogle åbne datoer, så man kunne tilmelde sig enkeltvis.
Jeg starter med 2 datoer med det kursus, der hedder “Basic”, og koster 450,- per pers. d. 15/2 og d. 15/3, der på nuværende tidspunkt har plads til 5 personer på hvert kursus, der bliver afholdt uafhængigt af hinanden.
Det fungerer på den måde, at I skriver og booker på kontaktformularen. Når kurset er fyldt, bliver det oprettet, og I kan betale med MobilePay eller andet.
Jeg arbejder på et bookingsystem, men det er ikke helt klart endnu! Hvis i har nogle ønsker er i velkommen til at kontakte mig som mange heldigvis gør 🙂
Flere har booket individuelle timer, og det har været virkelig velfungerende og hyggeligt. Ser frem til de næste elever 🙂
Jeg har lavet lidt om i intro-kurset; for at beholde den lave pris 350,- pr. p. skal man nu tilmelde mellem 6-10 personer, det vil sige, at man skal skiftes lidt på drejebænken (5 drejebænke). Kurset er en hyggelig måde at mødes på, og der serveres te, vand og sunde snacks. Datoer aftales individuelt.
Der er blevet lidt ekstra hygge i værkstedet, da jeg har fået monteret en lille brændeovn! Lille sideinfo: når man arbejder, bliver det hurtigt for varmt, derfor holder jeg ca. 18 grader i værkstedet. Men der kan altid tændes op for hyggen 🙂

